Tropsspejdere laver vilde og fede spejderaktiviteter såsom at bygge høje tårne, lave ildaktiviteter, prøve grænser af og tage på adventureløb og kurser, hvor de møder spejdere fra resten af landet. I troppen vokser børnene til unge mennesker, og der sættes derfor fokus på demokrati, selvforståelse og at finde sin rolle i fællesskabet – mens der gives max gas i naturen selvfølgelig.
Ved Agerskov Ravne opfordrer vi alle vores tropsspejdere til at deltage på PLan kurser i efterårsferien. Hvor de lærer om patruljelivet og udvikler venskaber for livet.
Når man har været tropsspejder i Agerskov Ravne har man:
- lært at tilrettelægge og gennemføre møder, løb og ture
- prøvet at opføre større pioneringsarbejder
- lært at navigere i naturen uden brug af gps
- lært at yde førstehjælp
- prøvet at udfordre og rykke egne grænser
- et solidt kendskab til grundlæggende færdigheder
- i praksis prøvet at planlægge og afvikle aktiviteter for yngre spejdere